Mads Kjær Jensen

Mads Kjær Jensen

Advokat (L)

Som forsvarsadvokat arbejder jeg med alle typer straffesager.


Jeg har ført hundredevis af forskellige sager i både byretten og landsretten i hele Danmark.


De sager, jeg beskæftiger mig med, drejer sig om alt fra f.eks. drab, vold og voldtægt til røveri og tyveri samt sager om besiddelse af våben og narkotika. Jeg har ligeledes stor erfaring med færdselssager, f.eks. sager om kørsel i påvirket tilstand og sager om kørsel i frakendelsestiden.


Jeg har derfor en meget stor erfaring at trække på, hvilket kommer dig til gode, når du vælger mig som forsvarer.


Hvad enten sagen er stor eller lille, så gør jeg en dyd ud af at være forberedt til fingerspidserne, når jeg møder i retten.


Forinden hovedfohandlingen i retten, har jeg gennemgået sagen minutiøst i alle detaljer og vi har sammen lagt en taktik for, hvordan sagen skal gribes an. Før hovedforhandlingen i retten kan det være, der skal foretages yderligere efterforskning; måske skal vi bede politiet afhøre yderligere vidner eller foretage flere undersøgelser.


Nøgleordet for mig som forsvarer, er professionalisme, hvilket afspejler sig i mit arbejde på ethvert stadie.


Men ud over den professionelle tilgang til din sag, er det også vigtigt for mig at møde dig i øjenhøjde, og hjælpe både dig og dine pårørende igennem sagen, da den ofte kan være en stor belastning for både den sigtede eller tiltalte selv, men også for dennes familie.