Hvis du har været udsat for en forbrydelse som f.eks. grov vold eller en seksualforbrydelse, har du ret til at få en bistandsadvokat.
Bistandsadvokaten betales af staten og det er derfor gratis for dig.
En bistandsadvokat hjælper dig med råd og vejledning, og bistandsadvokaten er med dig, når du skal afhøres af politiet og hvis du skal afgive forklaring som vidne, når sagen skal for retten.
Endelig hjælper bistandsadvokaten dig med at få erstatning ved at opgøre dit erstatningskrav og fremsætte det under en eventuel retssag og over for Erstatningsnævnet.
Både Mads Kjær Jensen og Hanne Kjær Hyltoft er ofte beskikket som bistandsadvokat, og vi har stor erfaring med at håndtere de situationer og spørgsmål, der opstår både af praktiske og personlig karakter. Vi er altid tilgængelige for en snak om sagen og du kan føle dig tryg ved, at vi varetager dine interesser hele vejen igennem hele sagens forløb.
CVR nr. 35 90 35 77
Middelfart sparekasse, reg.nr. 0758, kto.nr. 3230512611